- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds 25 Aars Jubilæum : 1888 - 20. August - 1913 /
54

(1913) [MARC] Author: Jacob Anton Hansen - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Del: Bidrag fra Forbundets tre tidligere Formænd - 2. Minder fra Forbundets Barndom (F. Hurop)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

alle Byer i og udenfor Danmarks Grænser, til alle
Foreninger af Borgere, Bønder og Arbejdere, naar blot vi troede, de
havde en Gnist af Interesse for os og vor Sag.

Vi sendte Agitatorer til Stockholm, Gøteborg, Malmø,
Hamborg og Kiel.

Vi oprettede Vagtstationer, „Detectiv-Bureau“,
Kontroller, havde smaa diplomatiske Korps, som gav Rapport om
Stemningen hos Fabrikanterne. Vi havde Reportere blandt
Mandskabet paa Skibene, der løb paa København. Vi sendte
Skruebrækkerne, som Fabrikanterne importerede, tilbage, saa
Fabrikanterne tilsidst lod Skruebrækkerne landsætte paa
Kysten og pr. lukket Landauer ad Strandvejen og Kongevejen
køre til Fabrikkerne, hvor der oprettedes „Hoteller", og hvor
disse Datidens „Hædersmænd" interneredes.

Virksomheden paa Hovedkvarteret i Rømersgade var
kolossal. Ikke en af de 1300 var ledige. Alle havde en eller
anden Funktion. Arbejdets Deling var fuldendt, og det var
meget sjældent, at nogen negligerede sit Hverv.

Vi havde som forud bemærket en rasende Højrepresse,
der overdængede os med alt, der syntes den passende, for at
ruinere os.

Vi havde ogsaa Dynamit-Mænd, der jævnlig mødte hos
Ledelsen med Forslag om Bomber og Planer om Angreb paa
Politi o. s. v.

De blev dog øjeblikkelig anviste til at gemme Ideerne i deres
egne smaa Hjerner.

Kampen kostede 224,000 Kroner. Saa godt som alt
frivillige Bidrag fra øvrige Fagorganisationer i Ind- og Udland
og fra vore Venner i Danmark og overalt i den civiliserede
Verden, specielt fra Amerika. Vi korresponderede paa alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede13/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free