- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds 25 Aars Jubilæum : 1888 - 20. August - 1913 /
12

(1913) [MARC] Author: Jacob Anton Hansen - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del: Tiden før Fagorganisationen, spredte Bemærkninger fra Laugstiden (Sv. Trier)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

Foruden denne Løn i Penge fik de Løn in natura. Den har
næppe været af allerbedste Slags, eller Smedesvendene har
været nogen Kræsenmadser — ellers havde det næppe været
nødvendigt i den samme Laugsartikel at fastsætte Bødestraf
eller subsidiært to Dage og Nætter „vdi Kiellderenn til vandt
og Brødt“ for den Svend eller Dreng, der „foragther sin
Hosz-bonndes eller Høstrues øell och madt, som vstraffeligt er“.

Det Arbejde, Svendene skulde foretage for deres Løn, har
jo paa langt nær været saa forceret og intensivt som Nutidens
Arbejders, der er blevet lagt mindre Beslag paa deres
Kræfter og Energi, men til Gengæld var deres Arbejdstid ogsaa
langt længere end Nutidens: „Smede-Svendene skal være
paa deres Mesters Verksted om Morgenen Klokken slaar 4re
og gjøre deres Dags Verk som det sig bør efter Mesterens
Sigelse . . . hedder det i Frederik d. V’s Laugs-Artikler
for Smede-Lauget i Kiøbenhavn af 1752! Fridage har Smede
som andre Haandværksfolk ikke haft saa faa af, og lidt efter
lidt har de vist tilkæmpet sig flere og flere Fri-Mandage og
derigennem bødet paa den lange Arbejdstid; de, der var
antaget paa længere Tid, har haft Lov til flere Fridage end de
ugeantagne.

En Smedesvend var ikke stavnsbundet til sin Mester og
kunde rejse, naar han blot overholdt de rigtige Terminer og
ikke forlod et Akkordarbejde, før det var endt. Men det har
dog sikkert ikke hændt saa sjældent, at han overtraadte disse
Regler, ellers havde Paragrafferne 17 og 18 i Frederik d. V’s
Artikler f. Eks. ikke været paakrævede. Paragraf 17 lyder:
„Tiener nogen Svend for Arbeyd i Stykviis at giøre, skal han
det begyndte Arbeyde forfærdige eller derfor gandske ingen
Betaling nyde, og desforuden betale de Materialier, som han
kan have forbrugt." Det var en Bestemmelse, som vore
orga

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede13/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free