Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 SMAAPIGERNES BOG.
baaden, — der" stod vi paa grunden ned i fjæren flere meter
fra land. Du søde Nikkelsen! Dette var hyggeligt.
«Ja, vi faar se og skyve fra igjen og prøve et andet
sted da» — aa hei, aa høi — aarerne i vandet og mod bun-
den af alle kræfter — men vi sad der vi sad, som vi var
spigret fast. Endelig flød baaden, og det «bar af» med os
igjen — nyt forsøg et andet sted med samme resultat — det
er nemlig en meget lang udfjære mange steder her, og brygge
eller slige civiliserede greier er det jo ikke tale om. Ja, dette
saa hyggeligt ud — sjøen var faldende ogsaa, saa derfor var
det værre end sedvanlig. Med en rask beslutning sprang
far i sjøen — han var heldigvis «vad» (klædt i sjøstøvler —
nordlandsk udtryk for at vade).
«Kom nu, saa skal jeg bære dere i land én efter én —
det gaar udmerket — saa kom paa ryggen min.» OQg én
efter én tog far dem paa sin sterke ryg og bar dem i land
— begge skydskarene ogsaa, som havde klædt sig i søndags-
puds og derfor ikke kunde gaa i sjøen.
Nu var bare mor igjen i baaden.
«Aa, du greier ikke mig, jeg er altfor tung,» sa mor —
«du verden, dette gaar aldrig godt — nei, nei — «ja, prøv
nu da» — ja, mor skulde da prøve, men baade hun og far
lo jo saa de risted, og idet mor skulde lægge sig paa ryggen
gled far og havde nær tabt balancen, og begge to lo slig, at
det var ikke til at tænke paa at bære mor i land. Saa
maatte da far ta baade baaden og mor — med et kjæmpe-
tag drog han baaden indover — saa sprang Søren og Martin
ned paa nogen stener og hjalp til, og endelig sad baade mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
