Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 SMAAPIGERNES BOG.
Ja, det er det underlige ved livet heroppe at vi slet
ingen vaar har. Det er vinter ligetil vi med en-to-tre har
sommer. Ingen overgang. Det sker som ved et trylleslag.
Naar det lider ud i april, da begynder vi, ligesom bjerken,
at undres paa om ikke sneen snart vil lette paa sig. Og saa
begynder vi at vedde.
Far og mor.
Mor er altid saa forhaabningsfuld og vedder saa dristig.
Naar tror du vi ser i de øverste spidserne af havegjærdet
I midten af april. — Aa før, siger mor.
Naar tror du vi ser den første bare flekken i potetes-
landet da?
I midten af mai! — Aa langt fra — i midten af juni!
siger far.
Mor taber. «Ja, det var jo mig som vandt,» siger mor.
— «Kjære, husker du ikke det?» Jo da, det husker far saa
godt — han lar sig gjerne lure lidt af mor, for vor far er
den sødeste far i hele verden, det er vi alle enige om. Saa
begynder smaapigerne at vedde, men det er næsten bare
om veien skal bli bar til den 17de mai eller ikke.
Intet spørgsmaal staar saa brændende paa vor dagsorden
som dette. Mor blir tilslut aldeles ør af alle spørgsmaal
herom. «Sig det nu da, mor — tror du veien 6/r bar?»
«Ja, jeg tror den blir bar, jeg haaber det sikkert.»
Men det er ikke nok betryggende svar — langtifra.
«Nei mor, sig om det er v/st at du tror det.» Nu er
mor aldeles mat af gnag, hun siger med stor høitidelighed:
«Jo den blir bar, jeg ved det, vær ganske tryg — dar blir den !»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
