Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 SMAAPIGERNES BOG.
Saa koldt som her er da, og saa vaade og forfrosne
som de blir, de stakkars smaagutterne og smaajenterne som
ligger i tarebaaden. Det er et tungt arbeide, og de blir
jo rent skindvaade af at ligge der og hale op alt det store
vaade sjøgræsset.
Men saa smager det nok ogsaa godt, naar de er kommen
paa land, at komme i den varme stuen til mor, bytte af sig
«sjyklæan», faa tørt paa sig og en draabe god varm kaffe
som staar og «lyer sig borti ovnskraaa».
Taren den blir saa kjørt op til ildhuset og kogt til
kjørene, helst med lidt mel paa til sauce, forat den skal
smage bedre, eller lidt «skav»* eller fisk eller smaasild.
Dette slags ekstrafor kalder de for «løipning», og saa længe
de har det, greier de sig jo godt.
Jeg er altid svært glad for at vore smaapiger og Lillegut
slipper at ligge i tarebaaden i «vaarknipa».
Naar det af og til hænder, at de maa gjøre et eller
andet lidet arbeide, som de ikke synes er saa svært morsomt,
for eks. ta af bordet, vaske op efter middagen eller luge i
haven, som jo smaapiger ikke synes er videre morsomt, saa
siger mor: «Husk paa dem som ligger blaafrosne og skind-
vaade i tarebaaden om vaaren,» det hjælper virkelig lidt at
tænke paa alle dem som har det saa meget værre end én
selv. Synes ikke dere ogsaa det?
* Barken af rognetræet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
