Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 SMAAPIGERNES BOG.
som en stor straalende stjerne lige over fjeldkammen
i syd.
Aa, saå vemodigt som det er!
De sidste dage før den gaar bort er belysningen rent
vidunderlig deilig dernede i syd over Maalselvijeldene. Aldrig
er himlen saa straalende som i de dage, det er som om
solen vilde gjøre alt for at trøste os over sit lange fravær,
gjøre godt igjen at den forlader os saa længe.
Den straaler i rødt og guld, violetgrønt fortoner det sig
opimod det blegeste blaa — det er en glans af farver som
vilde henrykke en maler — skyer i straalende regnbucfarvet
perlemorglans, om fjeldene ligger det strøet som rosenblade
af sollys der rødmende siger: farvel — farvel!
Og inde i stuerne vore falder de sidste glidende sol-
straaler mere og mere skraat. Lyser i kroken over pianoet
for sidste gang, spiller legende fra prismerne paa kandelabrene
og paa malerierne over sofaen — alt faar et eget Prag, EN
usigelig vemodig tone, der hvisker blødt og stille om afsked.
Og vi staar ved vinduet allesammen tause og bedrøvede
over alle ansigter spiller et skjær saa sterkt og underligt —
det er himlen selv som laver bengalsk ild til afskedsfest
for solen.
Far og mor og smaapigerne og Lillegut og lærerinden
vor og alle pigerne kommer ind for at sige farvel til solen.
Den daler og daler — længer og længer ned, ak saa
fort som det gaar — vi staar alle saa stille, saa stille, men
i vore hjerter bæver det: Sol! Soll! Har du hjerte til at
forlade os i vor store ensomhed?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
