Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. Hvad der holder Folk i Live - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
gik paa hende i ét væk, og der var ikke den Ting,
som hun jo ikke lod sin Mand høre, lige til hvad
der var passeret for ti Aar siden.
Hun var endnu langt fra at være færdig, da
hun pludselig for hen imod Semjon og snappede
ham i Ærmet.
— Hid med Koften! raabte hun: — Det eneste
Stykke, jeg havde, kunde Du tage fra mig og lade
mig gaa nøgen. Jo, Du er mig en net Karl! Hid
med den, siger jeg, gid Du faa en Ulykke!
Semjon gav sig til at trække Koften af, hvor-
ved Foret kom til at vende ud paa det ene Ærme.
Matrona tog et Tag i den, saa det knagede i alle
Sømmene, hvorpaa hun rev den til sig, kastede
den over Hovedet paa sig og for hen imod Døren.
Hun tog fat i Klinken og skulde lige til at gaa, da
hun pludselig betænkte sig og blev staaende. Hun
var frygtelig ophidset: hendes Vrede maatte have
Luft, men — hun maatte ogsaa have at vide,
hvem den fremmede var.
IV.
Hun blev staaende i Døren og sagde:
— Hvis han var et godt Menneske, gik han
ikke nøgen; men han har jo ikke saa meget som
Skjorten paa Kroppen. Hvis Du havde rent Mel i
Posen, sagde Du lige frem, hvor Du har truffet
denne Friskfyr.
— Men saa hør dog, hvad jeg har at sige
Dig. Allerbedst som jeg gaar, ser jeg ham sidde
ved Kapellet nøgen og helt forkommen af Kulde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
