Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. Hvad der holder Folk i Live - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Pengene op," tænkte hun, „sviret og sværmet med
denne Landstryger og slæber ham oven i Kjøbet
med hjem!"
Hun gjorde Plads for dem og lod dem komme
ind i Stuen, hvorpaa hun fulgte bagefter og gav
sig til at tage den fremmede i Øjesyn. Det var
en bleg og mager ung Mand; Kappen, som han
havde paa, var deres; han var uden Hue, og der
var ingen Skjorte at se under Kappen. Han stod
paa én Plet uden saa meget som at røre sig eller
se op. „Det maa ikke være noget godt Menneske,
siden han er bange," tænkte Matrona, idet hun
med en sur Mine stillede sig hen ved Ovnen og
ventede paa, hvad der skulde komme.
Semjon tog Kaskjetten af og satte sig stille
paa Bænken.
— Naa, Metrona, siger han: — giver Du os
saa ikke noget at spise?
Matrona mumlede noget imellem Tænderne,
men rørte sig ikke ud af Stedet og saa’ blot snart
paa den ene, snart paa den anden, medens hun
rystede paa Hovedet. Semjon saa’ nok, at Konen
var ude af sig selv, men der var ikke noget ved
det at gjøre; man fik lade som man ikke mærkede
det. Han tog den fremmede ved Haanden.
— Sæt Dig ned, min Ven, sagde han: — saa
skal vi spise til Aften.
Den fremmede satte sig paa Bænken.
— Har Du maaske ingen Mad lavet? hen-
vendte Semjon sig igjen til Konen.
— Jo, snærrede Matrona, som nu blev vred
for Alvor: — men ikke for Dig. Jeg ser. Du har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
