Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Nordlihønene skulde lære at verpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
02 Da Nordlihønene skulde lære at verpe
deres erende og om laget som skulde holdes for dem
og Kari Kleiven, saa sa han slet ikke nei; han var
bare ræd for det var et litet høvelig sted for en saa fin
fugl oppi denne simple pladsen; men det var saa langt
paa sommeren at han hadde ikke tid til at bygge om
fjøset heller!
Da de gik hjem, var Vesle-Ola meget tilfreds med
alt, det var bare det at han syntes saa skindbarlig at
far og Paal hadde smilt engang han kom til at vende
ryggen til, saa han ikke var rigtig sikker paa om de
ikke gjorde nar av ham.
% Ed %
Rønnog Nordlien kunde slet ikke skjønne det; vel
hadde Vesle-Ola været svær til at slite bukser støt,
men isommer sat der ikke klær paa ham. Men saa
visste hun nu heller ikke at hver evige dag var Ola
oppi skjæreredet og saa efter om der ikke snart blev
unger; han begyndte allerede dagen efter.
Eftersom det led, blev han mer og mer utaalmodig,
og var der baade to og flere ganger om dagen, saa det
var ikke rart det letet paa buksene.
Endelig, da vel tre uker var gaat, hørte han det pep
— jo saa sandelig, nu var de der! Han grep til top-
luen for at se om den var i orden — han hadde laget
til snor til at trække den sammen med, med krok i,
som han kunde hænge i belteringen naar han skulde
klyve ned. Jo, den var i stand. Han kom op saa fort
han kunde og — der laa tre nakne unger og gapte; men
midt i laa en stor en med fjær paa og næsten sparket
de andre ut. Der hadde han den merkelige hønen!
Han tok den forsigtig, — det var ikke frit for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
