Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sammenligninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
5. Hog oS gaar man ud fra, at den SfydSende ikke bør have
nogen Fordel aS den RejSende. Skal han Saa Saa megen Fordel at han
vil fkydSe, da maa det fke ved Ståt eller Kommune eller SkydSlag.
DerSor gaaer det her faa traat.
J Danmark er det „ganfte enkelte" Undtagelser, at der paa
Saa-dan Maade gives TilSkud (efter bemeldte Karl Oppen).
6. At fkydfe offentlige Tjeneftemænd ved Naturydetfe uden
Beta-liitg maa ifølge fitt Natur altid være tvungen. H°g er faadan
be-fparende SkydS en fjelden Undtagelfe.
J Danmark er Saadan oSSentüg TjenefteffydS ikke faa Sjelden; men
vedkommende Kommune kan under viSfe Betingelser Selv beftemme enten
de vil give Pengebidrag Sor ReiSerne eller virkelig Befordring.
7. H°S oS er Enhversomhelst berettiget til at fkydfe, Selv En, der
bor tæt ved et koftbart faft Skifte.
J Danmark er de, der har overtaget Befordringen,
enel>eret-ti g ede til den SkydS, der falder.
8. Ho« oS er Lovgivningen faavet om offentlige Tjenestemænds
^om om privates SttydS helt og hotden flumpett fammen i eeit Røre.
3 Daumart er ßovgtvuiugen om de offentlige TjeneftemændS Be-
fordring nceften fuldftændig affoudret for fig f et v; Se fornævnte
Forordn, af 1844.
9. For at indSkrænke Omkostningerne er de offentlige Tjeneftemænd
i Danmark forpligtede tit faavibt muligt at rejfe nted Damfkibe, paa
Jernveje, med Deügenfer, Dagvogne ofv., „imod at godtgjøres i Penge,
hvad Befordringen kofter."
HoS oS, hvor det for Mange er faa fordelagtigt at rejfe
Land-vejen, har man nu grebet til det fortvivlede Middet at kjøbe
Vedkom-mende tit at benytte „de futdkomnefte Befordringsmidler" ved at give
dent tilrets en ftor Fortjenefte for at faa dem til at benytte
Damp-færd felett.
10. J Danmark har matt oprettet Detigenfer eller Dagvogne,
hvormed Rejfen foregaar tit beftemte Tider.
HoS oS gad matt i 1859 neppe h#re paa et Forflag af J. Sver=
drup derom. Det kunde ftray lede til Jndfkræntning i de kjære
SkydS-indtægter, Sont FalSen kaldte „Emotumenter."
11. J Danmark maa de offentfige Tjenestemænd fot’Syne sig med
et Rejfepas, naar de foretager offentlige Reifer. Ja fetve Kongen og
Dronningen (Fdtt. af 1844 §§ 16 og 42) maa paa deres „egentlige
Kongerejfer" have Fribefordringspas. H0« taaler man ikkevare
Navnet Rejfepas uden Gyfett; ja et af KommiSftotteitS Medlemmer var
faa findrig, at han fandt op Navnet „LøbcpaS" for at give det ett
foragtelig Betydning. Mett hvad Kongen og hauS Dronning og
alle Embedsmænd i Danmark maa benytte, og font der befindes
at være i fin Ordett, katt ikke her være hverken uanvendeligt eller
ffamntetigt. Mett det er fandt, det vit være Formindfketfe i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
