- Project Runeberg -  Billeder fra livet i en skotsk Præstegaard /
111

(1878) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111
Hjerte, eller hvad nu Grunden kunde vcere nok er
det, at Såmanden modte ingen videre Modstand hos
sin Ledsager. I over to Timer vandrede de op og
ned ad den smale Sti bag det Vertshus, udenfor hvil
ket Karavanen befandt sig. Det var den samme unge
Somand, som havde holdt VM paa det Mode, som
leanie og Ellen saa hurtigt havde sorladt. Han blev
slaaet af deres Udseende, straks han saa dem. Tjel
den naaede Evangeliet til Folk as den Klasse. Idet
han solte en oieblikkelig Indflydelse fulgte han übemær
ket efter dem og vendte atter tilbage efter Modets
Slutning i Haab om at kunne bcere Herrens Indby
delse saa at sige ud vaa Gader og Strceder og node
dem til at komme ind. Lige udenfor Vcertshufet havde
han modt den Mand, som kjorte Vognen, og som vi
har kjendt under Navn af Andrew. Hans Udseende
idetheletaget saaveljom den Dragt, han bar korte
Benklceder, Jakke og Skindhue var eiendommelig for
Folk af hans Profession. Han henvendte sig forst til
ham med et Svorgsmaal og indlod sig derpaa videre
i Samtale med ham, saa han ncesten forglemte, hvor
for han egentlig var kommet did. Lyden af Klokken,
idet den slog ti i den nærliggende Kirke, vilde neppe
have mindet dem om, hvor sent det var, var den ikke
bleven efterfulgt af noget, som tilkjendegav, at Dagen
og dens Bestjceftigelser havde veget Plads for Natten
og dens Farer. Ikke fem Minutter, efterat Ekoet af
Klokkerne var hendoet, lod saa langt som en menne
skelig Stemme kunde naa, Vcegterraabet: „Klokken er
slagen ti," hvilket snart blev efterfulgt af den tunge
Larm af tykke jernbeslagne Sko paa Granit-Brolcegnin
gen og nu og da af et skarpt Slag med en svcer Knorte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:17:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skprasteg/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free