- Project Runeberg -  Billeder fra livet i en skotsk Præstegaard /
93

(1878) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93
geligt ud nu lig alt Andel i Prceftegaarden. Han bad
mig scette mig ned paa Skammelen ved Kaminen „som
i gamle Dage." Han forspgte at smile svagt. Der
paa talte han for fprste Gang til mig om sin store
Sorg og Bekymring. Vi to Nellie og jeg kunde
snart blwe alene i Verden. Jeg for sammen, men et
Blik paa hans udtcerede Ansigt med den feberagtige
Rpdme i Kinderne bragte Ordene til at do paa mine
Lceber. Jeg borede mit Hoved sor at kunne groede
übemærket, medens han talte videre. Han havde des
værre Intet at efterlade os, og Nellie idetmindste, var
ikke Mket til at kjcempe haardt for Livets Ophold.
Hvilken skrækkelig Ting for hende, alene at trodse Skjeb
nens barsle Storme! Han betwvede ikke at udsylde
Omridsene af et saadant Billede jeg vidste altfor
godt, hvilke Farver der maatte til for at gjvre Male
riet levende. Dersom Fader blot havde havt en SM,
hvem han kunde betro os til! Hvilken Swtte for ham
i hans nuvcerende Bekymring, hvilken Trpst med Hen
syn ril vor Fremtid! Jeg vilde have havt et Hjem
og en Beskytter og Nellie idetmindste et Tilflugtssted.
Men hvad lohnnie angik og her snkkede han
„den stakkels, kjcere Dreng !" Der var ikke Tale om,
at han sor Ncervcerende kunde tilbyde os et Hjem
sandt at sige, havde han allerede her afbrod han
sig selv pludseligt og fviede kun den Bemærkning til,
at endog for lohnnies Skyld var det, han var i Ve
greb med at sige, af største Vigtighed. Jeg vidste, hvad
der vilde komme, og skjpnt han begyndte meget for
sigtigt, kunde jeg neppe udholde det.
„O sig det strax, kjcere Fader ! Jeg kan ikke ud
holde at vente."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:17:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skprasteg/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free