Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
jo mere svimmelt hendes Hoved, desto stcerkere, ncesten
fortvivlet blev hendes Beslutning at ile fremad.
Den tredie Dag naaede hun Enden af en anden
Myr, der begrcendsede den sydlige Landevei. Ved Sy
net af den fslte hun sig tilmode, som var hun kommet
ncer sit Maal.
Hun havde ophort med al Beregning af Tiden.
Om Ncetterne havde hun fundet Ly i en eller anden
Hytte eller Lade, om Dagen havde hun vandret fremad,
som hun kunde. Nu fatte hun sig ned paa en stor
Sten ved Veikanten. Hun tog ud af sin Bylt de Hav
remelskager, hun havde kjobt i sit sidste Logi og spiste
med Graadighed. Maden tilfredsstillede Hungerens
Fordringer men bragte ingen Styrke. Pludselig
naaede en Lyd hendes Oren, som vakte alle hendes
Aandsevner til nyt Liv. Det var dm fjerne Klang
af en Kirkeklokke. Den kom henover Myr og Lande
vei i Sondagsmorgenens Stilhed til det Sted, hvor
Barnet fad. Hun trykkede sine Hcender mod Hjertet,
begravede derpaa sit Ansigt i dem og brast i et übe
tvingeligt Anfald af Graad. Det var Sondag Mor
gen, og hun havde ikke vidst det! Hun var en ensom
Vandrende ved Veikanten, og hendes Bedstemoder langt
borte i det Fjerne bad maafle netop nu for hende.
Noget listede sig over hende enten Sovn, Bevidst
løshed, Dromme eller Dod og hun vidste ikke mere
af sig selv.
Det var sent paa Eftermiddagen, da en forvirret
Bevidsthed atter kom tilbage til Barnet. Forst naaede
enkelte afbrudte Ord hendes Dre, derncrft blev hun sig
en ujcevn- stedende Bevcegelse bevidst endelig moer
kede hun, at noget Varmt blev sat til hendes Lcrber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
