Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - III. Levevis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
Det hænder, at Hjærpen periodisk formind
skes i Antal, saa man i Marker, i hvilke Hjærpe
standen før var god, har vanskeligt for at finde
et Par af disse Fugle. Den er derfor vistnok udsat
for epidemiske Sygdomme, som de fleste andre
Vildtsorter. At gjentagne ugunstige Aar for Ud
klækningen skulde have saa stor Indflydelse paa
Hjærpens Formerelse er lidet troligt, da, som
allerede forklaret, Hjærpen har lettere for at be
skytte sig mod Klimatets Lunefuldhed, end de andre
Barfugle.
Har Hjærpen dén Fordel, at den opholder
sig i tætskovede Trakter og derved undgaar Rov
fugle, er den paa den anden Side meget udsat
for andre Fiender. Dens Trang til at vandre om
kring paa Marken udsætter den for Efterstræbelse
af alle de af vore firføddede Rovdyr, der overho
vedet efterstræbe Fuglene i Skoven. Ræv, Maar,
Røskat, Kat, ja undertiden vel og Gaupen forsyne
sig, naar de kunne, med Hjærpesteg. Hunde
gjøre den derimod mindre Skade ; thi den er me
get bange for disse Dyr og bringer sig, skræmt
af Hund, hurtig i Sikkerhed. Men der er en an
den Fiende, der lurer paa den nede paa Marken,
og som gjør større Skade paa Hjærpen, end alle
de nævnte tilsammen, nemlig Stokke og Snarer.
Dens Hang til at færdes i tætte Stier, smygende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
