Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IX. Efter Tiuren om Vinteren med Riflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
kun Ekornen; dens muntre Sprang fra Gren til
Gren fortæller Dig, at Vinteren heller ikke er den
nogen Skræk. En og anden Hare har krydset
din Vei i Nattens Løb ; hist og her ere mange
Veie efter den. «Du skal nok i min Skræppe,
naar Høsten kommer», tænker Du høit for Dig
selv; bare ingen anden henter den imens. Dagen
er nu helt oppe ; Træerne farves lidt efter lidt af
den opgaaende Vintersol, og deres pudrede Kro
ner funkle, glitrende tusindfold i dens Glands,
Du skal nu op ad den bratte Li. Hist og
her under Skovens tætte Tag, i hvilket al den
nykomne Sne er bleven liggende, bliver Skaren
bar og haard ; Skierne glide nu og da ud for Dig
under alle de Slyng, Du maa gjøre for at komme
høit nok til at ligge Sætren op i sidste Vending.
Et og andet stærkt Tryk med Foden, saa Skien
klaprer mod Skaren, giver Dig Fodfæste, naar
det mest kniber. «Jeg faar nok gaa Langmyrene
ned igjen ikvæld«, siger Du til Lien, »det er
vel en Krog paa Veien, men hernedover i Maane
skin gaar det neppe vel.» —
En Flok Orfugl har trippet paa kryds og
paa tvers foran Dig i Krattet nedenunder Sæter
volden, hvor den har beitet i Birketræerne paa
Morgenkvisten. De have altsaa fundet Næring nok
til at holde sig i Nærheden af Legen fra ivaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
