Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VII. Lokskytteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
alene af Løvtræer, og den trives aldeles ikke, hvor
Jordsmonnet overalt er tørt. I Almindelighed ved
saaledes Jægeren, hvad enten han søger Fuglen i
Hjemmarken eller paa Vidderne, forsaavidt han
er kjendt saa nogenlunde, hvor han skal finde den.
Er man ukjendt, maa man altid, om man vil gjøre
Regning paa en heldig Jagt, have Kjendtmand med,
da man ellers lettelig kan tilbringe Dagen med
resultatløs Søgen. I enkelte Trakter kunne gamle
Lokskyttere være saa godt kjendte, at de uden
synderlig Vanskelighed finde Røielag uden Hund.
Idet Hunden faar Fod, bør man se til at
holde sig saavidt muligt nær efter den. Naar
den giver Hals, hører man strax, om det er en
enkelt Tiur, undertiden enslig Røi, eller et Kuld,
da Halsingen i sidste Fald er saa meget intensere
og efterhaanden foregaar i forskjellige Retninger.
Den første Del af Halsingen er Los ; naar Fuglen
træer, og Hunden staar nedenunder, gaar den over
til staaende, kort afbrudte Glam. Jægeren nær
mer sig nu og søger at faa skudt en eller flere
Ungfugle af Kuldet, der til forskjellige Kanter i
Nærheden har søgt sin Tilflugt i Træerne. Det
er en af Fordelene ved en ivrig og rask paagaa
ende Hund, at Fuglene sætte sig i Træ; den staa
ende Hønsehund er ikke fuldt saa anvendelig til
denne Jagt, just af den Grund, at Kuldet, opskræmt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
