Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VI. Tiurspillets Karakter hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
længe om Morgenen, at Lysningen er frembrudt,
naar man endelig kommer i Høremaal for Fuglen,
og denne er da saa meget varere om sig. Hug
ges Skoven ud, eller gjentage Efterstræbelserne
sig Aar efter Aar, saa Fuglen slet ikke faar Fred,
flytter den Legeplads, enten da til et Sted i Nær
heden, hvor Betingelserne ere tilstede, eller gan
ske til en anden Trakt, det sidste dog sjelden.
Det Strøg (Tiurleg i videre Forstand), i hvilket
Tiuren spiller, er saaledes nogenlunde konstant,
seet i det Store. Men det Sted inden Strøget,
hvor Morgenspillet foregaar, — og som, naar Røi
erne ere komne paa Legen, og denne ikke er for
styrret, næsten altid Morgen efter Morgen bibe
holdes —-, kan fra Vaar til Vaar flyttes ligefra
den ene Ende af Legen til den anden. Da nu en
Tiurleg, navnlig naar denne bestaar i en Aas, der
i større Strækning bevarer omtrent de samme
Høideforhold og Lokaliteter forøvrigt, kan være
meget vid, vil man ikke blot ved at høre paa
Indslaget om Aftenen være endog nogenlunde
sikker paa at lære Spilpladsen at kjende. Ind
træffer stærk Vind under Indslagstiden, høres des
uden dette ikke langt. Har man flere Morgener
disponible for Ophold paa Legen, medfører dette
blot den Ulempe, at man kan tabe den første
Morgens Jagt. Men har man kun en Morgen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
