Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - V. En Vaarnat paa Tiurleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Rugde, lad os komme afsted. »Vi følges ad«,
siger Du til din Kammerat »til midt paa Myren; saa
fortsætter Du til Enden af den, hvor Du sikkert
faar høre den Fugl, der kom først igaar«.
Du skilles fra Kammeraten, som aftalt. Din
Vei fører Dig op over en godlændt Hældning
med høi Lyng og fast Jordbund. Du standser og
lytter Gang paa Gang; endnu hører Du Intet —
skulde din Fugl være fløien? Neppe nok, Du
faar nu give Taal lidt her ; thi gaar Du længere,
kan Fuglen høre Dig. Formodentlig sidder den
lidt paa det idag, siden den kom sent i Aftes.
Tys — der er den. Den tåger igjen det For
sømte, den spiller fra Bladet med engang — et
lidet Ophold — et nyt Spil — nok et Ophold —
saa Spil i Spil, uden Stands. Nu er det Tid.
Det er en voxen Gubbe ; dens Klunk giver Gjen
lyd i Skoven. »Skal jeg springe mer end 2 Skridt
i Spillet ?« Nu er Du paa en flad, god Sti —
prøv 3, det gaar, endnu hører Du Sugningen efter
Spranget. Der knak en Gren under Dig, medens
Fuglen knepper — har den bemærket det ? Nei,
den fortsætter lige godt. Skal Du gaa omkring
Vindfaldet, der stænger din Vei, eller over det?
Gaa heller omkring, det er ganske mørkt endda,
Du har Tiden for Dig. Rigtig, den sidder hvor
Du tænkte. Furuen er lurvet i Kronen, Du maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
