Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - V. En Vaarnat paa Tiurleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
skrivelige Ynde. Randslen er pakket, Kaffekogeren
spændes udenpaa Laaget, Geværet hænges over
Skuldren, Piben stoppes og tændes, og afsted
gaar det over de pløiede Marker, gjennem Krat
og Hegn hen til Leddet, hvor Skovens Forposter
lade os, Dianas Beskyttede, passere uden Løsen.
De nikke saa venlig til os i den milde Luftning
og tilhviske os: Velkommen; de kjende os jo
saa godt fra tidligere Dage. Under den klingende
Los have de saa ofte seet os paa sine Enemærker
og for Dig og for mig aabnet sine skjulte Skatte.
Men idag bliver Samværet kort; vi hilse igjen,
takke for sidst og drage ind paa de udstrakte
Vidder, hvis tause Vogtere de ere.
Solen er varm ; det er strax efter Middag, og
Naturen ligesom hviler sig efter Morgenens jub
lende Glæde. Alene den graadige Hakkespet la
der i dette Øieblik sin Stemme høre, ret ligesom
den spottende opholder sig over den øvrige Ver
dens utidige Dovenskab. Selv de bevingede In
sekter synes at raste; men Myren, den flittigste
blandt de Flittige, er i uafbrudt og travel Bevæ
gelse. Ret nu begynder dog Livet omkring os;
den ene efter den anden af Skovens Sangere fry
der sig, alt som vi skride frem, ved sine elskovs
fulde Melodier. Maaltrosten (Turdus musicus)
slaar sine fuldttonende Triller, medens dens Frænde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
