Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IV. Forplantning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
at gaa ien noget anden Retning. Jeg tror, at
det naevnte Sneforhold har havt sin Indflydelse
paa Afkomme:s Kjøn, dog ikke fordi kun de
ældste under det ugunstige Føre bleve bortskudte,
men fordi Hanfuglen overhovedet ikke fældedes.
Som jeg senere vil søge at forklare, maa den
gamle Theori om Gubberne paa Legen m. v. an
vendes med særdeles megen Modifikation. Der
imod vil jeg tåge Aaret 1880 med under Bevis
førelsen. I 1880 lagde Sneen ikke Hindring iveien
for Spilskytteriet, og da blev ogsaa en Mængde
Tiur skudt. Som en Følge deraf er at antage,
at det aldeles overveiende Antal af Tiurer i 1881
vare Fjorsfugle. Da Fuglen nu paa de allerfleste
Steder fik parre sig uforstyrret, kommer man, an
vendende den Hofacker-Sadlerske Naturlov : Stærke
Hanner — mange Unghanner, svage Hanner —
mange Unghøner, ligefrem til det Resultat, at
Aaret 1881 maatte blive et Røiaar, hvad det jo
ogsaa blev.
Naar Røien har faaet sine Kyllinger ud af
Æggene, har den foruden Rovdyrenes Efterstræ
beiser fremdeles mange Farer at overvinde. Den
værste af disse er et stort Snelag, der forbliver
liggende i flere Dage, og som træffer Yngelen
netop udklækket. Saalænge den kan sidde under
Moderens Vinger, hjælper den sig nok mod Kul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
