Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - VII. Vildtstandens Beskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Fuglevinger og andet deslige, saa Gaupen, om den
kommer i Nærheden, bringes til at søge. Man
opnaar herved først at være sikker for Hunde, der
næst at være uafhængig af Snefald, da det hæn
gendeAate ikke sner ned. Eftersom Gaupen ikke
er saa bange eller listig som Ræven, gaar den
lige godt paa, om man har bundet Aatet med
Messingtraad. Et saadant Aate bør man saavidt
muligt efterse mellem større Snefald, da Gaupen
kan gaa noget, før den faar Stivkrampen og saa
ledes blive vanskelig at finde, før Sneen gaar bort,
da dens Pels er beskadiget.
Hvor Gaupen har stadigt Tilhold eller vis
Gang i Nærheden af Bebyggelse, kan den selvfølgelig
vænnes og efterstræbes ganske som Maar og Ræv.
Ørnes og Høges Ødelæggelse er ogsaa af
Vigtighed for Vildstanden. Midlerne ere saa al
mindelig bekjendte, at de her ikke skulle omtales.
Kun maa jeg gjøre opmærksom paa, hvor lidet
man efterstræber disse Rovfugle, medens de have
Unger, paa hvilken Tid de, om Redet paa nogen
Maade er tilgjængeligt, er lettest at fælde.
Kraake, Ravn og Skjære kunne vel nu og da
efterstræbe en Hareunge, men det hænder ikke
ofte. Efter min Erfaring gjør disse Fugle mest
Skade paa Smaafugles, op til Kramsfugles Reder.
Vil man dræbe dem, sker det ogsaa bedst ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
