Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - III. Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Foden af dem til Uren; her tabte den og vendte
om. Harerne laa formentlig ganske stille og gna
vede Aspebark; thi alene derved kan det forkla
res, at Hunden flere Gange var i deres umiddel
bare Naerhed uden at faa Tæften fra dem. Under
Barfrost hænder det meget hyppig, naar Foden er
borte, at Hunden gaar ganske nær forbi den Busk,
under hvilken Haren ligger, uden at fornemme
den, ogsaa Bevis for, at Tæften er borte, naar
Dyret sidder stille.
Den stærke Tæft, der staar af Haren, naar
den er i Bevægelse, er altsaa Grundbetingelsen for
Jagt paa den med Støver. Jo bedre detjordsmon,
den bevæger sig i, er skikket til at bevare Tæf
ten, jo lettere har Hunden for at tølge Sporet,
og jo heldigere vil i Almindelighed Jagten være.
Til saadant Jordsmon hører fugtigt Græs Og
fin Mose. Derimod er grov Lyng og Ur vanske
lig Mark at jage i; næsten umuligt er det for
Hunden at holde Sporet i tør Sand eller paa en
haard Landevei. Daarligt Jagtveir er det derfor,
naar Natten har bragt tør Vind og ingen Dug,
naar Jorden er stivfrossen og sneløs og Kulden
stærk; ligeledes er stærk Regn slem, da den ud
visker Tæften. Storm er ogsaa hindrende for
Jagten, da man har vanskelig for at høre Losen.
Milde, overskyede og stille Dage efter dugrige
N. J- Gregersen : I Skov og Mark. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
