Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - I. Harens Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
om Sommeren og Høsten alligevel i Regelen have
sine fleste Harer paa denne.
Den Skovart, Haren mindst ynder, er Furu,
dens kjæreste Birken. I Granskov, hist og her
isprængt med Løvskov, eller med Græs- og Mose
bund, synes den ogsaa godt om sig, navnlig om
Jordsmonnet er kuperet. Høistammet Skov uden
Underskov finder man derimod sjelden besat med
Hare.
En og anden liden Myr skader ikke, naar der
er nok af tørre Rabber omkring. Ere Myrstræk
ningerne store, skyr Haren dem.
Paa hedelignende Strækninger holder Haren
til i Torvtag og bag Gjærder, helst af Sten. Deri
mod sidder den ikke, om der findes en enkelt
Gruppe af Ener eller lignende, fortrinsvis der, som
man skulde vente; den holder sig helst til det hyp
pigst forekommende Skjul.
Paa Høifjeid findes Haren helst, hvor større
og mindre Stenblokke ere strøede omkring paa
Fjeldbunden, eller i smaa Urer. Bliver Sneen
dyb, trækker Haren ned fra Høifjeid; men de me
get gamle Harer drage, naar Vinden har feiet
Fjeldrabberne rene for Sne, op igjen, forsmaaende
Birkeskovens Ly og velsmagende Knopper for
Fjeldets Storm og Kulde og dets hist og her for
Sneen befriede Plantedække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
