Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
maa* finde paa tilnavne til døbenavnene. Det vil
ikke falde vanskeligt, naar man vil holde sig til
sagens kjærne. Man kalder folk simpelthen op efter
deres egenskaber eller beskjæftigelse; det er let at
holde fast paa og huske for fremtiden.
Folk liker de nye navne, og enhver, som har
faat navn, bærer sit hode højere og er mére
selvbevidst og tillidsfuld end før. Nu ved han, hvem
han er. Nu kommer det an paa at skaffe det nye
navn en god klang og gjøre det ære.
Et menneske gjorde mig rent forskrækket, da
jeg talte til ham om navnet, og det var Bertold fra
Miesenbach-sætien. „Hvad skal jeg med navn?"
skreg han, „jeg trænger intet navn; jeg er jo ingen.
Til kvindfolk har vorherre ikke gjort mig, og mand
gir præsten mig ikke lov til at være. Jeg kan jo
ikke faa lov til at gifte mig, bare fordi jeg er fattig.
Kald mig Bertold Usling! kald mig Satan, om I vil!
det er det samme for mig."
Dermed for han afsted som et galt menneske.
Den frejdige, lyse gutten er ikke til at kjende igjen.
Jeg har skrevet navnet Bertold paa listen og sat
et kors ved siden af.
Her rusler ogsaa en anden omkring i skogene,
som jeg ikke ved navn paa. Han undviger mig og
alle andre, og ingen ved, hvem han er. Han
begraver sig for lange tider, dukker saa atter op i
sælsomme stunder, og ingen ved hvorfor. Det er
Enslingen.
I maj 1817.
I vinter har jeg gjennemgaat en svær sygdom.
Aarsagen til den var den ulykke, som hændte
Markus Jæger, der blev saaret af en vildttyv. Jægeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
