- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
78

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

fortælle det selv. Da jeg var færdig i byen, gaar
jeg ind i et værtshus forat væde tungen lidt. For
tungen blir tør, kan I tænke, før den sidste
kornsækken er snakket af vognen. — Da jeg kommer
ind, sidder der tre, fire mænd ved et bord, og de
spør, om jeg ikke vil komme og sidde med dem. —
Venskabelige var de, og skjænke mig, gjorde de."

Manden stanser forat puste; konen ber, at han
skal skaane sig. Den syge hører ikke, men blir
ved: „De talte om de vælske, som aldrig vil holde
fred, og om krigen og det lystige soldaterliv; og
rtraks efter spør de igjen, hvordan det er med
kornet iaar, og hvad skjeppen koster. Jeg blev lystig
og glad og syntes, det var moro at sidde her og
snakke med disse fremmede folk om altslags. Saa
løfter en af dem glasset: Kongen leve! — Vi
klinker, saa glassene kunde springe, og jeg raaber
tre gange højere end de andre: „Kongen leve!"
Den syge holdt inde; hans læber skalv. En stund
efter mumler han: „Dermed begyndte min ulykke.
Da jeg saa vilde afsted, holdt de mig og raabte:
Nej, gut, nu er du vor. — Jeg vidste ikke, at jeg
var falden i hænderne paa hververe. Saa var jeg
solgt; jeg maatte bli soldat".

Matthis knytter sine knoklede hænder.

„Græm dig ikke, kone", siger han saa, „det
nytter ikke. Kunde jeg, slog jeg endnu den
helve-desyngel ihjel. Det tør jeg sige, aldrig har jeg
været saa sint som dengang. — Hjem vilde jeg,
hjem maatte jeg. Og saa rømte jeg en stormfuld
vinternat. Jeg gjemte mig i Reinhäusel hos min
gamle faster. Men mine egne landsfolk forraadte
mig. Pludselig var soldaterne efter mig og vilde ta
mig. Det var saa vidt, jeg fik tid til at springe ud
og op i skogen. De havde to store hunde med som
for og vejrede efter mig. Men jeg løb ud i bækken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free