Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
skogmænds øjne er, hvor dybt de end kan ligge
under brynene, klare og glødende. Godmodigheden
og heftigheden staar tydelig at læse i dem.
Men fromme er de, næsten mistænkelig fromme.
Enhver af dem gaar med en liden flaske med
indviet vand paa sig; enhver ber sin rosenkrans; og
enhver af dem har minst en gang i sit liv set et
spøkelse.
Slig som jeg hidtil har lært disse folk at kjende,
er et blodigt slagsmaal dem en meget naturlig ting,
næsten noget selvforstaaeligt; drab forekommer ikke
sjelden. Tyveri derimod aldrig.
Saadan er de i storskogene. Tømmer-huggeren
fødes under træet; hans far gir ham — kan jeg
gjerne sige — økseskaftet i haanden før skeen, og
istedetfor at række hænderne ud efter taaten,
rækker den vesle dem efter tobaksrullen. Den, som
ikke har raad til at kjøbe tobak, lager den selv af
bøgeblade.
Synderlig ynde er dem ikke medfødt. Den
stille glæde kjender de knapt; de morer sig mest i
vild lystighed. Selv legemlig smærte tar ikke paa
dem. Naar en hugger sig i benet med øksen, siger
han, at det „klør" lidt. Det gror ogsaa paa to,
tre dage.
Hjemlængsel er, naar de rejser ud, deres største
pine. De længes efter skogen, hvor de er født, og
som de ikke kan undvære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
