- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
47

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

did, og pludselig er den lænket og fængslet i garnet.
Ederkoppen har arbejdet baade længe og flittigt paa
den ting: et slør, — der væves ikke et finere og
mere straalende her paa jorden — er biet den
skinnende: billes ligklæde

Fuglene i træerne vil ogsaa vise sit kunstværk.
De fletter, i hvor kvistene er tættest, en vugge til
sine smaa unger. ! Og naar ’solen straaler fra
himmelen, saa synger og jubler de under arbejdet, saa
det gir gjenlyd i skogen; men ellers ligger de lunt
i redet og næbbes og lægger sine fine, broget
plettede Æg. .

Mon det er sandt, at den samme røde traad
gaar gjennem alle menneskets og dyrerigets slægter
lige ned til det allermindste væsen? Mon alle
regjeres efter én lov, fra Salomon paa sin gyldne trone
til den krybende mark under stenen? Det skulde
jeg gjerne vide.

Hys, der hopper en hare; der bryder den
kronede hjort sig vej gjennem buskene. Hvert straa
lader ogsaa saa hemmelighedsfuldt, som om det
gjemte hundrede liv og skogaander i sig. Nu hører
jeg en humle tone. Hvis der engang blev bygget
en kirke her i skogen, og der blev hængt en klokke
i taarnet •— slig maatte den klinge.

Henover skogbunden ligger skarpt skaarne
skygger, og over dem spænder sig lysets strenge.
Og skogens aande spiller paa disse strenge.

Jeg gaar ud i lysningen. En dirrende luftstrøm
slaar imod mig, kjæler for mit haar, kysser min
kind, saa den rødmer. Her gror lysegrøn lyng med
bærrenes røde blomsterklokker og mørkegrønt,
skinnende tyttebærløv, de altid grønne laurbær for
skogens store digter, naar han engang fødes til verden.
Bien surrer omkring over buskene, og hver blomst
er for den et dækket bord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free