Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
ogtyve aar gammel, jeg sværmede for det høje og
det rette, for menneskene som brødre. Og i
begejstring raabte jeg med skarerne: „Der er blot
én gud i himmelen og én herre paa jorden! Han
er den store befrier; srnaafyrsterne med deres
skinsyge maa vige. De spredte stammer maa bli et
stort, enigt folk!" — Slige tanker begejstrede mig.
Den store feltherres mørke øje, skarpt som et lyn i
natten, flammede os alle op. Vi drog mod
Sachsen-land for der at kjæmpe for vor helt og stille det
skjønne tyske- land under hans beskyttelse.
Ved Lützen reddede jeg en vælsk feltherres
liv; ved Dresden ståk jeg Blüchers hest ihjel under
ham; ved Leipzig skjød jeg min Henrik......
„Andreas!" det var hans sidste raab i døden.
Paa det kjendte jeg ham. Ud fra brystet randt en
bred blodstrøm. Da kom jeg til besindelse.
Geværet knuste jeg mod en sten. Vaabenløs for jeg
ind i slaget. Med hans eget sværd kløvede jeg en
franskmands pande.
Hvad hjalp det mig? Jeg havde jo alligevel
kjæmpet mod mit eget fædreland, mod mine brødre,
som talte mit sprog, mens jeg knapt havde forstaat
mine vælske kamerater. Og min ven, min Henrik,
havde jeg dræbt.
— Du uerfarne menneske! hvor sent dine øjne
oplades. —
Trofaste Hofer, havde jeg bare fulgt dit
raad. Din fane var god, herligere end alle
andre. Fra den time af, da troen paa den blev
reven ud af mit hjerte, begyndte min ulykke.
Kjærligheden til et frit og selvstændigt valg bragte mig
i fangenskab; da jeg vilde sone min fejl, kom jeg i
sorg og nød; troskaben mod min feltherre og
længslen efter det store, det fælles gjorde mig til
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
