Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
flinkeste paa skolen, det gik prægtigt fremover mod
maalet. Jeg kunde alt øjne dagen, da jeg skulde
gaa op til friherren og som en mand af ære fri til
hans datter. Ålle der i huset holder jo af mig;
friherren er ikke adelsstolt; han tar gjerne en
studeret mand til svigersøn. Jeg levede i fryd og
glæde. — Saa lod lærerne mig dumpe til eksamen.
Jeg gik lige hjem, ind til friherren og sa:
„Inderlig tak for Deres store godhed mod mig.
Nu kan jeg ikke bli her længer".
Han saa forbauset paa mig, og sa om lidt:
„Hvad vil De da ta Dem for nu?"
„Jeg maa bort fra denne by!."
„Og hvorhen?"
„Det ved jeg ikke".
Den gode mand sa mig med rolige ord, at jeg
var overspændt og maatte være syg. Det, som var
hændt mig, var hændt saa mange; han vilde la mig
pleje; i hans fredelige hus vilde jeg nok komme
mig igjen, saa jeg kunde ta min eksamen med held
til næste aar.
Men jeg holdt paa mit. Jeg vidste jo, jeg fik
ikke eksamen nogensinde; det var min tale om
tyrannerne skyld i. Henrik fik ret.
„Godt, min egensindige herre", var
adelsmandens svar, „saa faar De gaa da".
Saa gik jeg. Uden farvel til hende. Jeg
turde ikke udsætte mig for fristelse. Jeg gik som
en stakkar, jeg vilde komme igjen som en holden
mand. Der var mere trods end mod i mig.
Jeg gik til faster og sa farvel. Nu, da jeg
ikke var en studerende mere, var hun ikke videre
blid mod mig. „Du er da en" — hun havde
saa-nær kommet med det gamle ord igjen — „et
besynderligt menneske! Du kunde biet en bra, flink
mand, og saa — — aa, du er ikke klog!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
