- Project Runeberg -  Skilsmisse /
229

(1910) [MARC] Author: Paul Bourget Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. I Fangenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde giftet mig med dig, da du var ung Pige, vilde jeg have
gaat ind paa, at Vielsen foregik i Kirken, saaledes som
dine Forældre vilde have krævet det. Jeg vilde ikke have
gjort det uden en stærk indre Kamp. Dengang troed jeg
ikke mere, end jeg tror nu, og saadanne Samvittighedsind-
rømmelser bringer altid Ulykke. Det er gjennem dem, dette
moralske Hykleri er opstaat, som i det uendelige holder
Liv i de værste sociale Løgne . . . Men dengang vilde denne
Maade at indgaa Ægteskabet paa kun have betegnet en For-
dom hos din Familie, som jeg bøied mig for. Det vilde ikke
have været en Fornærmelse mod en hel hæderlig og loyal
Fortid. Det vilde det være nu, det vilde være en offentlig
og høitidelig Fordømmelse af vort Samliv, en Desavouering
af vort nuværende Forhold. Jeg vil ikke engang for at be^
hage dig gjøre mig til Overløber fra dette Liv, som jeg er
stolt af, om du end hindrer mig fra at glæde mig derved . ..
Er du min Elskerinde? Er jeg din Elsker, siden vi nu skal
gifte os efter at have levet sammen? Nei, du er ikke min
Elskerinde. Du er min Hustru. Og jeg er ikke din Elsker.
Jeg er din Ægtemand. Aldrig, aldrig vil jeg tilføie baade dig
og mig denne Beskjæmmelse. Jeg vil aldrig krænke og for-
haane vor hjemlige Arne.“
„Du foretrækker altsaa at ødelægge den!“ sagde hun næ-
sten vildt. Ja, hvis du nægter mig dette kirkelige Giftermaal,
saa har du ødelagt den. Jeg kan ikke blive her. Det føler
jeg. Jeg er ikke istand til det. At leve med dig og bære dit
Navn og tilhøre dig og dog ikke være din Hustru for Gud,
naar intet andet end din Stolthed hindrer det, det kan jeg
ikke udholde. Jeg har udholdt det . . . — aa, med hvilken
Smerte i saa mange Dage. . . . — fordi der fandtes en
uovervindelig Hindring. Jeg sagde til mig selv: Jeg gjør,
hvad jeg kan, af min Pligt som Kristen under Forhold, som
er stærkere end min Vilje. Hvis du nu vedbliver at sige nei,
maa jeg gaa herfra, jeg maa gaa min Vei. Svar mig, vil du
lade mig gaa? . . . Hvorfor? Du taler om en Krænkelse og
en Skamflek. Hvilken Krænkelse ligger der i at feire en
Ceremoni, som har været os forbudt, men som nu er til-
ladt? Hvilken Skamflek paa et Ægteskab kan det være,
som for dig intet har at betyde, fordi du ikke tror ? Jeg gjen-
tager det, hvis du siger nei, saa er Grunden den, at Stolt-
heden hos dig seirer over Kjærligheden. Intet andet end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:13:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skmisse/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free