Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Et Farvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rædsel imødesaa den endnu ikke udtalte Trusel. Døden
havde frigjort den fraskilte Kvinde fra den gamle Lænke.
Hun kunde blive Alberts Hustru for Gud, hun kunde ægte
ham kirkelig. Den uovervindelige Hindring var forsvun-
den. Var det muligt, at Jeannes Fader, som dog havde til-
ladt, at hans Datter blev katholsk opdraget, kunde negte
Moderen denne Vielse i Kirken, som vilde hellige hele deres
Samliv? Hun svarte Nei, men imidlertid sammensnøred
Frygten hendes Hjerte .... Hvis han dog afslog det, hvor-
ledes skulde det da gaa? ...
Denne for dem begge fælles Følelse af, at væsentlige
Sider ved deres Liv var undergaat en Forandring ved den
første Mands uventede Død, havde den Virkning, at de i
nogle Dage udsatte den Diskussion, som de begge vidste
maatte komme, angaaende den kirkelige Vielse. Udsættel-
sen med denne Samtale, der var af saa overveiende Vigtig-
hed for deres fremtidige Samliv, skrev sig ikke hos dem
begge fra den samme Aarsag. Hvorledes kunde Albert
fremkalde en Samtale, som forudsatte, at denne Begivenhed
havde forandret hans Forhold til sin Hustru, naar hans
Stolthed satte sig imod at indrømme dette? For ham havde
Gabrielle været hans Hustru, endnu medens Chambault
leved. Efter at Chambault var død, var hun det fremdeles
under Forhold, som han vilde betragte som de samme. Det
var ikke Enkestanden, som havde befriet hende, det var
Skilsmissen. Gabrielle derimod fandt selv, at hun først var
bleven fri, da hun blev Enke. Nu var hun kommen ud af
denne Skilsmissens Tvetydighed, som hun havde lidt saa
meget under i de sidste Maaneder. Kommen ud af den?
... Ikke helt, fordi det Baand, som bandt hende til Albert,
endnu kun var dette borgerlige Ægteskab, som efter hen-
des nuværende Overbevisning ikke længer havde noget at
betyde. Tanken paa endelig at blive forenet med denne
Mand, som hun elsked saa høit, ved den eneste Form for
Ægteskab, som hun nu troed paa, indgav hende et saa
skjønt Haab, at hun blev bange. Hun ønsked saa levende
at faa hans Samtykke til dette, som hun nøled med at bede
ham om. Hun skjulte ikke for sig selv, at den nuværende
Tilstand ikke kunde vare. De maatte forklare sig for hin-
anden. Hun vilde ikke tvile paa, at det vilde lykkes for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
