Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det uforudseede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII
DET UFORUDSEEDE
Var dette en af de eksalterede Forsikringer, som den
tidlige Ungdoms ædelmodige Iver fremkalder saa mange
af? Eller havde Barnet tilfældig opfanget nogle Sætninger,
som havde bragt hendes Tanker i Arbeide, efter at hun
allerede var varslet ved sin Broders langvarige og ufor-
klarlige Fravær? I ethvert Fald satte den eiendommelige
Sammenhæng mellem dette naive Bevis paa Hengivenhed
og Grunden til Uenigheden med Lucien den arme Kvinde
i endnu større Bevægelse. Da man til den fastsatte Tid
bragte hende Hr. Mouniers Visitkort, var hun kommen i
en saadan Tilstand, at hun ligefrem havde mistet Stem-
men. De første Ord, hvormed hun hilste Notaren og fore-
stilled sin Mand for ham, blev fremført saa toneløst, at Ret-
tens Mand tilbød at trække sig tilbage for at komme igjen,
naar hun befandt sig noget bedre.
„Vi foretrækker at faa vide Grunden til Deres Besøg
allerede idag,“ sagde Darras. „De ved nu, hvem jeg er.
Det er altsaa mig, som vil give Dem Svar.“
„Det vilde ikke være ganske korrekt," sagde Hr. Mou-
nier efter et Sekunds Betænkning, „hvis der var Tale om
et officielt Skridt. Men jeg har tilladt mig at anmode Fru
Darras om denne Samtale kun i officiøs Egenskab, og jeg
finder kun en Fordel ved at kunne udtale mig i Deres Nær-
værelse, uagtet den Sag, jeg har at tale med Fruen om,
ifølge Loven kun angaar hende strengt personlig ... De ved
rimeligvis, at jeg er Hr. de ChambaultsNotar? ..." Han
havde talt med den understregede Høflighed, som er ejen-
dommelig for Folk af hans Profession, og bag hvilken man
saa let gjætter det uimodstaaelige Vaaben, Lovbogen, som
han netop havde gjort en umiddelbar Hentydning til. Inge-
niørens overlegne Tone havde i et Øieblik formørket det
forsætlige blide Udtryk i hans Ansigt. Han var en Mand
paa fem og femti Aar, liden og med smaa Ansigtstræk
og et fint Blik bag sin skildpaddeindfattede Lorgnet.
Han var vel vant til at færdes i Selskabslivet, da han altid
havde pleiet at vanke i Klubber og Saloner ved Siden af at
arbeide paa sit Kontor. En Smule Rødme steg op i hans
Paul Bourget: Skilsmisse 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
