Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blik, som de fornegter dem. For fremdeles at kunne agte
sig selv havde denne theoretiske Tilhængerinde af den frie
Forbindelse Trang til at udøve Troskabens Dyder, om det
saa skulde være under den mest berettigede Adskillelse,
som Kirken paalægger den kristne Hustru. Tanken paa
at svigte her overvælded hende paa Forhaand med Skam
— et Ord, som for første Gang var steget op fra hendes
oprørske Hjerte efter denne kortvarige og ringe Svaghed!
Hvorledes vilde det have gaat, om hun havde hengivet sig
helt? Denne Skam fordobledes ved Formodningen om de
Følelser, som Lucien da vilde have næret overfor hende,
og som han allerede nærede. Under sit medicinske Stu-
dium havde hun for at tage Hevn over sine gamle Drøm-
mes Vildfarelser villet læse alle de Bøger, hvor Kjærlig-
hedens Tillokkelser betragtes fra et udelukkende patholo-
gisk Synspunkt. Hun vidste, at efter en afskyelig Lov for
den mandlige Sanselighed virker Skinsygen paa visse
Mænd som et urent og forstyrrende Billede. Hun spurgte
sig selv med Forfærdelse, om ikke det pludselige Udtryk
af Galskab i Luciens Øine, som før havde været saa frygt-
somme og tydet paa en religiøs Tilbedelse, havde sin Aar-
sag deri, at han vidste, at hun havde tilhørt en anden. Var
det ikke ogsaa Hadet, den tilsølede Sanseligheds uværdige
og uadskillelige Ledsager, som var kommet frem i hans
Blik og hans Gebærder, da han havde flygtet uden at sige
noget mere til hende? Hvis han fra de første Sekunder
af og ligefra det Øieblik, han havde faat fuld Besked, in-
stinktmæssig og dyrisk havde næret denne Foragt for hen-
de i og med Begjæret, maatte han nære den endnu stærkere
og giftigere efter Besiddelsen, og deri vilde han ikke have
Uret. Hun fortjente det, fordi hun havde været feig. Hun
gjentog dette Ord: „Feig, feig;...“ Hun vilde ikke længer
kunne give sig det Vidnesbyrd, som hun havde givet sig
endnu idag, nemlig at have levet udenfor Loven med lige-
saa megen Agtelse for sig selv, ja med mere, end om hun
havde rettet sig efter Verdens strengeste Sædvaner ... Men
hvilken Fremtid var det da, de vilde gaa imøde?“
Hun gik ikke ud for at spise af Frygt for at træffe Lu-
cien ; saa bange var hun fra nu af for en ny Prøve, i hvil-
ken hun vilde ligge under. Hele den lange Nat igjennem
voved hun ikke at tænde sin Lampe af Frygt for, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
