Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Berthe Planat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
len og Manchetterne, viste, at hun hverken savned øko-
nomisk Sans eller Sans for det ydre, hvilket ogsaa ellers
præged hele hendes Person. Paa Fødderne havde hun fine
Sko med flade Hæle, der viste deres smukke Form. At en
ung Pige i den Alder og af en saa udpræget Skjønhed op-
traadte paa dette Hjernernes Værksted som en Arbeiderske
i Tankens Tjeneste, var vel skikket til at forbause og in-
teressere en 23-aarig Yngling, der selv var meget arbeid-
som, høit udviklet i aandelig Henseende, og hos hvem det in-
tellektuelle Liv hidtil havde dæmpet Hjertets og Sansernes
Varme. De Kvinder, som udgjorde hans Moders Omgangs-
kreds, havde altid mishaget Luden, nogle ved sin Letsin-
dighed, andre ved sin Dumhed. De smaa galante Damer,
som han havde truffet paa i Følge med sine Kamerater,
havde frastødt ham ved sin Simpelhed. Den rent sensuelle
Kjærlighed kjendæ han kun gjennem Angeren over et Par
uhyggelige Forvildelser, som havde vakt hans Interesse for
en Time, men siden ærgret ham i Maaneder. Den eien-
dommelige Charme hos den ukjendte Kvinde med den me-
daljon-fine Profil, afmagret ved Tænkning og Studium, ...
som her sad bøiet over lærde Bøger, maatte virke og vir-
ked ogsaa straks paa ham med suveræn Magt. Dette Syn
forened i sig de forskjelligartede Tiltrækninger, som han
ubevidst havde drømt om i meget lang Tid. Han opdaged
først den Revolution, som pludselig var indtraadt i hans
Følelsesliv, i det Øieblik, da Berthe Planat begyndte at
samle sine Papirer sammen for at gaa. Visheden om, at
hun skulde forsvinde, voldte ham denne Sammensnøring
af Struben og denne Krampe i Brystet, som vi mærker,
naar vore Nerver har faat et altfor stærkt Stød. Han var
et Øieblik fristet til at gaa ud før hende, vente paa hende
paa Gaden og følge efter. En uovervindelig Frygtsomhed
holdt ham imidlertid fast paa hans Stol, medens hun tog
Halværmerne af sig, greb sin Hat, som hang paa en Knag,
og satte den paa sig ligesaa rolig, som om hun havde været
alene i Værelset. Hun gik efter at have bragt tilbage til
Skranken de to Bind, som hun havde benyttet. Hun sagde
noget til den gamle Dame der, vistnok angaaende Bøgerne,
thi den gamle lagde dem tilside med et familiært Nik, som
hun ikke vilde have brugt overfor en tilfældig Besøgende.
Lucien drog deraf den Slutning, at han kunde være sikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
