Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Stedfaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dig hele denne Historie! ... Du ved, hvor ofte jeg har
sagt, og om den Ting har jeg ikke skiftet Mening, at Men-
nesket er, hvad Opdragelsen gjør det til. Læren om Arve-
lighedens almægtige Indflydelse er ikke andet end en sidste
Rest af hele denne uhyre, organiserede Uretfærdighed, som
heder Kirken ... Men denne Fordom er saa dybt indgroet,
at endog de aller klareste og fornuftigste Hoveder er be-
fængt med den. Saaledes har ogsaa jeg altid gaat om med
en stille Skræk for, at jeg hos Lucien skulde finde Spor
af uheldig Arv. Jeg saa, at du i aller høieste Grad laa under
for denne Frygt. Jeg vilde skaane dig ... forstaar du dette,
og kan du tilgive mig?“
„Jeg forstaar, at du elsker mig, og at du har taget alle
mulige Hensyn til mig,“ svarte Fru Darras. Hans Hen-
tydning til hendes første Mand havde faat hende til at skjæl-
ve... „Men jeg er blevet saa bange,“ hvisked hun. „Hvad
har hændt? Hvad har Lucien gjort? Sig det straks!“
„Stakkars Gabrielle, du er angst. Aa, hvor jeg var bange
for, at du skulde blive det! ... Men tag dig sammen. Vi
staar foran en yderst alvorlig Situation, som vi efter bedste
Evne maa se at klare med Kraft og Koldblodighed. Lad os
for Guds Skyld tage dette med ... Den første Antydning til
det Optrin, som idag har fundet Sted mellem Lucien og
mig,“ vedblev han efter en kort Stilhed, „kom frem ifjor
Sommer. Du husker kanske, at det var i den Tid, at han
begyndte at komme for sent til Maaltiderne. Du blev æng-
stelig i den Anledning. Jeg forsøgte at berolige dig. Jeg
minded dig om, at han var 23 Aar, at han paa de juridiske
Forelæsninger og kanske ogsaa andre Steder vilde træffe
jævnaldrende unge Mænd, som til daglig levede i absolut
Frihed. En Sammenligning mellem deres Uafhængighed
og hans Bundethed — selv om vi paa vor Side lod ham
forstaa, at det var ene og alene af kjærligt Hensyn til ham
selv _ kunde have tilfølge, at han helt kom bort fra os.
Alt dette tænkte jeg i mit stille Sind, men jeg sagde det
ikke netop til dig. Hans gjentagne Fraværelse foruroligede
mig lige saa meget som dig, og endnu mere ængstedes jeg
af det tydelige Omslag i hans Humør. Jeg saa, at han mere
og mere tabte Interessen for vort Liv her hjemme, for dig,
for mig og for Jeanne. I det ydre var han tilstede blandt
os, naar han besøgte Hjemmet, men hans Aand var andet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
