Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Øinene i Skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Men endelig saa jeg ham. Jeg saa ham først
som en Bevægelse i selve Mørket, som en dybere
Skygge i Sortheden. Endnu nogle Øieblikke, og jeg
er lige indpaa ham. Og nu gaar jeg meget forsig
tig, for at ikke Lyden af mine Skridt skal naa
hans Øre. Jeg kommer ham saa nær, at jeg ty
deligt kan se Omridset af hans Skikkelse. Det
forekommer mig, at han igjen er sunket endel
sammen og gaar langsommere, han støtter sig og
saa paa Stokken, jeg kan høre dens Skraben mod
jorden. Han har ingen Mistanke om, at han er
forfulgt, ikke en eneste Gang vender han sig om.
Hvis han gjorde det, vilde jeg straks staa Ansikt
til Ansigt med ham.
Marschen gjennem den mørke Allé varer i
ti Minutter. Ved Alléens Slutning stanser Man
den. Han ser sig omkring, opover og nedover
Veien, som gaar forbi ham, men han ser sig
endnu ikke tilbage, saa fjernt ligger det ham, at
han kunde bli forfulgt. Der er ingen Støi at
høre paa Veien, der glir som et graat, svagt ly
sende Baand over det mørke Land, intet Raab,
intet Fodtrin.
Saa svinger den Fremmede til Høire og gaar
nedover Veien mod Postaabnerens Kontor. Det
blir vanskeligt at følge ham her paa den forholds
vis lyse Vei, jeg venter derfor, til han er kommet
et Stykke foran mig, og glir saa efter ham, idet
jeg saavidt muligt søger at skjule mig i Trærnes
Skygger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
