Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Øinene i Skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Middel, som kunde opklare Gaaden. Og han var
taknemmelig for den Hjælp, han fik.
,Bare nu Asbjørn Krag vilde komme," sa
han, w og interessere sig for Sågen."
Jeg trøstet ham med, at det vilde han nok.
Dette var jo netop en Sag for ham.
Da min Ven var gaat, sad jeg endnu en Stund
og tænkte over det Hele. Og jo mere jeg grub
let paa Sågen, jo mere overbevist blev jeg om, at
der bag disse tilfældige Hændelser skjulte sig
noget uhyggeligt og farligt. Jeg var mærkelig
vaagen den Nat. Jeg følte mig let og søvnfri som
i gamle Dage, da jeg fartet rundt med Asbjørn
Krag paa hans spændende Undersøgelser. Jeg
brændte af Utaalmodighed efter at faa et lidet Blik
ind i den store Gaade, en Traad, som jeg kunde
forfølge, og som kunde lede mig fremover.
Jeg var nu meget glad for, at jeg hadde faat
netop dette Værelse. Det laa i Bygningens andet
Stokverk. Herfrå hadde jeg den bedste Udsigt
over Gaardspladsen, og i Dagslyset kunde jeg se
langt fremover Alleen, som førte op til Gaarden,
men nu i Nattemørket gabte Alleen som en kul
sort Tunnelaabning. Gangen udenfor mit Værelse
skilte mig fra et uryddigt Pulterkammer, hvortil
Døren stadig var ulaast. Hvis jeg gik herind,
kunde jeg se hele Landskabet til den anden Side.
Jeg befandt mig saaledes paa en glimrende Ud
kigspost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
