Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Menneskeaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Fridtjof saa nøiere paa den.
«Kanske har Morderen benyttet en Øks," sa
han, ,eller en Jernstang. Det er et frygteligt
Slag, som har dræbt den."
,Men," indvendte jeg, «hvordan kan du tænke
dig Muligheden af, at Ugjerningsmanden kunde
komme saa nær ind paa Dyret?"
,Nei, du har ret. Det er høist forunderligt.
Kanske har Hunden kjendt ham."
,Ja, det er jo en Forklaring," mumlet jeg.
B Der findes ingen anden," svarte Fridtjof.
Jeg saa paa ham.
Nei vel," sa jeg.
Lidt efter spurgte jeg
«Kjøber du saa en ny Hund?"
Han rystet paa Hovedet.
Fridtjof Bugge hadde beordret Kadaveret ned
gravet og gik saa ud paa Jorderne, hvor det første
Vaararbeide netop var begyndt.
Jeg vendte tilbage til mit Værelse, for at
fortsætte mit Arbeide.
Men hvordan det nu var, jeg kunde ikke faa
mine Tanker bort fra Nattens Hændelser og min
Vens Fortælling om det lille dyreagtige Menneske.
Jeg skrev og strøg ud og strøg ud igjen, men jeg
kom ingen Vei. Saa la jeg det hele til Side og
begyndte at drive rasiløst frem og tilbage paa
Gulvet. Der var et Billede, som jeg ikke kunde
faa ud af mine Tanker: Gamle Bugge, den gamle,
graahaarede, let duknakkede Mand, som stod henne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
