Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Omkring sædelighetsballet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Frøken Granum sat med hænderne foldet un*
der haken.
«Ja jeg vet naa det,» sa hun pludselig bestemt.
«Det har jeg da altid syntes, at noe saa simpelt
som at ta penger for det — æsch fy 1»
«Det er vakkert tænkt, Elina. Men dumt.
Hvorfor skal dere igrunden gi dere hen til os
for ingenting? Fordi dere elsker? Hvad faar
dere igjen for det? Enten elsker han trofast —
saa faar dere hus og slit og barn og nattevaak
og blir gamle og stygge i en ruf. Eller han elsker
ikke trofast — saa er det godnat min skat og tak
for mig —»
«Haah jal Det er da sandt nok san.» Hun
stirret ut for sig. «De Egelien, hvor gammel er
De igrunden? De maa da være ældre end Mag*
nussen, De vel?»
Egelien betragtet sin eigar:
«Nogen er liksom født gamle, frøken Granum.
Mine forældre var gamle, da jeg blev til — gamle
av slit og savn. De kunde vel ikke gi mig an*
det sind end det jeg fik. Jeg er forresten treog*
tyve — det vil si, nærmere fireogtyve da.»
«Tænk jeg er enogtredve jeg. Vilde De trodd
det?» Hun fik op et lommespeil — hun var
blit temmelig rød i hodet — og en pudderæske.
«Da jeg var saa gammel som De, saa forlovet
jeg mig. Jeg stod paa butik dengangen — hadde
tredve kroner maaneden og laa i et badekar der
som jeg losjerte. — Han var bysælger, som jeg
var forlovet med. Pen fyr forresten — og gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
