Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet og entropien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
klart frem. Motsætningen mellem stof og form blir
derfor særlig skarp i den organiske natur, men er ogsaa
i den uorganiske natur tilstede. Dertil kommer, at
det ene elektron eller atom jo ikke opstaar av det
andet, og at vi derfor i den uorganiske natur ikke
har at gjøre med en genetisk sammenhæng, en
slegts-følge eller avstamning.
Kløften mellem den uorganiske og den organiske
natur er derfor stor nok, selv om vi regner med
muligheten av regulerende helhetskræfter ogsaa i den
uorganiske verden. Man maa vogte sig for at gjøre
denne kløft større end nødvendig, og man maa
indrømme, at den moderne elektronforskning i høi grad
har bidrat til at formindske den ved at vise, at ogsaa
den uorganiske natur har sit liv, selv om det er
grund-forskjellig fra det organiske liv. Kløften er altsaa
ikke formindsket derved, at det levende er trukket
ned i det livløse, men derved, at det livløse er hævet
op imot det levende. Der gis i naturen ikke noget,
som er dødt i absolut forstand.
Det er derfor ikke saa underlig, at der gis
filosofer og forskere, som endevender den almindelige
opfatning av forholdet mellem det livløse og det
levende. Istedetfor at la det levende utvikle sig av
det livløse, det organiske av det uorganiske, lar de
omvendt det uorganiske fremgaa av det organiske
eller ialfald av et protoorganisk livsstadium. Ikke
materien, men livet er det oprindelige eller evige,
og den uorganiske materie er bare et ,,avfaidsprodukt",
som livet avsætter i sin stadig opadstræbende skapende
virksomhet.
Den mest fremragende, moderne repræsentant for
denne anskuelse er Henri Bergson, den berømte
pan vitalist, med sin lære om den stadig nyskapende
livsimpuls, hvis produkter fortætter og materialiserer
sig, alt eftersom det liv, som fødte dem, og som de
fra først av hadde i sig, slappes. Da livet er det
skapende princip, er utviklingen skapende, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
