Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mennesket som slegtsutviklingens maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
og det blir dyrisk, fordi utviklingen paa
vedkommende tidspunkt kun tillater materialisationen av
dyriske anlæg. Allikevel staar de dyreformer, som
saaledes blir til, i et bestemt forhold til
menneske-anlægget som utviklingens bærende idé og blir derved
ufuldkomne og ensidige ’profetier om
menneskeanlæggets fulde virkeliggjørelse. Herpaa beror den
slegt-skapsfølelse, som forbinder mennesket med dyrenes
verden, ja med hele den organiske natur, en
slegts-følelse, som paa mangfoldige maater er kommet til
uttryk i religionen, like fra dens første mytiske til
dens høieste ædleste trin. Det vakreste billedlige
uttryk for denne slegtskapsfølelse finder vi vel i
bibelens fortælling om, at Gud leder alle dyr til Adam
og lar ham gi dem navn. ,,Og alt det, som Adam
kaldte hver levende sjæl, det var dens navn". Den
navngivelse, som der her er tale om, forutsætter et
intuitivt indblik i dyrenes indre natur og den samme
slegtskapsfølelse, som bragte en Frans av Assissi til
at tale om „broder løve" eller ,,broder ravn".
Det dyriske har altsaa avspaltet sig fra
menneske-utviklingens stamme paa tidspunkter, da denne endnu
ikke var istand til at virkeliggjøre det menneskelige.
Og da menneskeideen eller menneskeentelekien har
været ledestjernen for hele stammens vekst, kan man
si, at der aldrig har eksistert noget dyrestadium, som
ikke blev oplyst av en eller anden straale av
menneskelighet. Dette er jo ikke andet end en simpel
følgeslutning av den forutsætning, at utviklingens
avslutning potentielt maa ha været tilstede i dens
begyndelse. Betragter vi avstamningsprocessen fra dette
synspunkt, faar den et dobbelt forløp, alt eftersom
vi betragter den fra et ydre materielt eller fra et
indre aandelig synspunkt. Materielt set forløper
utviklingen i stammen nedenfra opad, fra ufuldkomne
til stadig fuldkomnere og mere komplicerte former.
Men betragtet fra den indre aandelige side — d. v. s.
fra menneskeideens eller menneskeentelekiens syns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
