Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad er generne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
pante- eller dyreformen i dens helhet, saaledes
gjemmer hver enkelt gen en speciel formpotens for hver
enkelt arvelig egenskap. Betragtet fra sin fysiske side
er generne ladet med stof og energi, men betragtet fra
sin diafysiske side er de tillike formdannende kræfter.
Saavidt er der god overensstemmelse mellem
Reinke og v. Uexküll. Men mens den immaterielle
formpotens eller dominant av Uexküll knyttes til en
enzym, forbindes den av Reinke kun med et
energetisk virkekvantum, antagelig av elektrisk natur.
Derved blir der i kromosomerne god plads for en praktisk
talt endeløs række av gener. For at forstaa dette
behøver man kun at tænke paa den uhyre
energimængde, som ifølge den moderne fysik er ophopet
i et tusendels milligram av et hvilketsomhelst stof.
Fra den moderne fysiks synspunkt er jo baade materie
og energi opstykket i „kvanter" og altsaa ikke
kontinuerlig sammenhængende, men diskontinuerlig.
Materien er opstykket i kemiske kvanter („atomer") og
energien i virkekvanta. I biologien støter vi paa
noget tilsvarende i generne eller de biologiske
„arvekvanta"; kun maa man forestille sig disse arvekvanta
ikke bare som fysiske eller energetiske, men tillike
som biologiske enheter. Baade paa det fysiske og
det biologiske omraade finder vi et samspil av
diskontinuitet og kontinuitet, av et opstyknings- og
et helhetsprincip.
Reinke henlægger saaledes generne til et
«grænse-omraade, hvor materie og kraft synes at gaa over i
hinanden" (Crookes). Naar de trær i virksomhet,
fremkalder de et sammenstøt mellem elektroner eller
atomer, hvorved der opstaar et bevægelses- eller
svingningsfelt, som gaar over fra den ene
likevegts-tilstand i den anden. Derved kan generne ogsaa bli
aarsak til, at der opstaar specielle stoffer i organismen
(alkaloider, glukosider, klorofyll etc.), som arvelig
optrær med samme konstans som de specielle
form-egenskaper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
