Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighet og avstamning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
her har med en konstant nedarvning at gjøre kan
heller ikke ansees for sikkert konstatert.1) Som
bekjendt er en blanding kun mulig mellem nær
beslægtede arter, og jo større artsforskjel der bestaar mellem
forældrene, desto mere ufrugtbare blir de bastarder,
som fødes av dem.
Allike vel gis der enkelte forskere, som forklarer
dannelsen av nye arter ved bastardering. De støtter
sig da til de sjeldne tilfælde, hvor den synes at føre
til konstante nye forbindelser. Men man forstaar,
at en slik avstamningslære har sin begrænsning. Ti
oprindelig maa der jo ha eksistert rene arter, dersom
nye skal opstaa ved en blanding av dem.
Bastarderingen forutsætter en flerhet av allerede eksisterende
arter.
Det er en ganske eiendommelig situation, hvori
avstamningslæren ved den moderne
arvelighetsforskning er kommet. Darwinismen begyndte med at
mekanisere avstamningslæren ved hjælp av det naturlige
utvalg. Den forutsatte imidlertid en plasticitet hos
livsformerne, som igrunden litet stemmer med en
mekanistisk opfatning: Den ene art kunde ved smaa
variationer gaa over i en anden art. Der var ingen
faste grænser, men overalt jevne overgange.
Livsformerne var i det naturlige utvalgs hænder som en
lermasse, en deig, som ved de tilfældige variationer
kunde formes til hvadsomhelst. Men nu er
arvelighetsforskningen kommet og forsøker — som rimelig
er — paa sit felt at gjennemføre en mekanisk
opfatning. Men derved tar den grunden bort for det
naturlige utvalgs mekanik. Plasticiteten forsvinder. Ved
hjælp av generne søker jo arvelighetsforskningen at
gjennemføre en art arvelighetsmekanik eller
atomi-stik. Ti generne blir arvelighetsatomer. hvis
forbindelser og adskillelser bestemmer
arvelighetsfænome-nerne. Men derved trær de faste typer frem og de
’) Det hævdes i den sidste tid bestemt, at ogsaa
artsba-starderingen følger den Mendelske lov. (Kf. Lenzop. cit. 937 f.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
