Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Darwinismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
livets problemer" følgende, som ikke lar noget tilbake
at ønske i tydelighet: Kamp for tilværelsen er kamp
„for opretholdelse av eksistensen". Men opretholdelse
av eksistens har intet at gjøre med opretholdelse av
værdi. Videnskapen har opnaadd sine store
resultater ved at studere verden uten hensyntagen til
værdi. Videnskapen ser intet andet end forandringer.
Fra det videnskapelige synspunkt er der ingen plads
for pligt. Den kosmiske proces foregaar ubønhørlig,
og de evige forandringer sigter ikke mot noget maal .
Utvalgets princip er ikke fremskridtets princip. Det
fører ikke uavvendelig op til mennesket som „det
høieste væsen". Mennesket er et tilfældig resultat
av det organiske system. I videnskapens øine er
mennesket ikke „høiere end andre dyr. Det er netop
en av grundene til det videnskapelige synspunkts
seir, at mennesket bringes paa like fot med andre
levende ting. Der kan kun gis mennesket den
veiledning, at la sig føre i fred og ro paa aarsakernes
og virkningernes strøm uten selv at gjøre noget, ti
dets handling vil intet maal ha, intet resultat. Den
eneste mulige videnskapelige etik er resignation".1)
Slik taler altsaa darwinismen idag, fuldstændig
konsekvent, naar det ensidig mekanistiske synspunkt
skal ophøies til verdensanskuelse. Men paa
natur-forskermøtet i 1863 vandt Volgers likeartede
uttalelser ikke gehør, og Ernst Haeckel uttalte under
tordnende bifald fra forsamlingen: „Hr. Volgers
kreds-løpsteori er trøstesløs! Den svarer ikke til menneskets
natur og vil aldrig kunne føre til en harmonisk
verdensanskuelse!" Med andre ord: Haeckel svarer med
en vurdering av den art, som en konsekvent
mekanistisk darwinisme principielt maa avvise. Han
henviser til den værdimaalestok, som utviklingsideen
forutsætter, og dermed appellerer han i virkeligheten
ikke længer til videnskapens, men til troens princip.
’) Citert av Viggo Cavling: „Fællesaanden, en idealistisk
utviklingslære" s. 31 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
