Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den bibelske skapelsesberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
har fælles med myten er hævet til et monoteistisk
plan, og det er forstaaelig, at skapelsesberetningen
maatte bli et hovedsagelig støttepunkt for en
religiøs bevægelse, som hæver sig fra det mytiske
til det intellektuelt-aandelige trin. Hvor de mytiske
kosmogonier fremstiller lysguden som kjæmpende mot
det mørke urkaos og seirende over det, der indskrænker
den bibelske lapidarstil sig til at si: ,,Og Gud sa:
Bliv lys! Og det blev lys". De mytiske kosmogonier
er tillike teogonier: sammen med verden blir ogsaa
guderne til. Men i skapelsesberetningen har vi kun
at gjøre med Gud og verden som hans verk. Lys,
sol og maane er ikke i skapelsesberetningen guder,
men kun skapelsesprodukter. Ogsaa i myten virker
selvfølgelig den religiøse fantasi og intuition; men
religionen maa følge menneskehetens aandelige
utvikling, ja, den skulde egentlig til alle tider være den
banebrytende aandskraft i menneskehetens historie,
og paa det høiere religiøse trin kan myten ikke vedbli
at være det egentlige religiøse livselement, men kun
faa en underordnet betydning, uten at den derfor
mister sin betydning som et baade kunstnerisk og
religiøst værdifuldt billedstof.
Skapelsesberetningen er fra dette synspunkt med
en viss ret blit kaldt „monoteismens magna charta"
(Gladstone), og likesom en nation med taknemlighet
og ærbødighet omfatter de dokumenter, som danner
utgangspunktet for dens frie og selvstændige
utvikling, saaledes skulde vel ogsaa en religion med lignende
pietet behandle de dokumenter hvortil dens aandelige
gjennembrud og kraft er knyttet. Naar
skapelsesberetningen peker paa alle dele av den synlige verden:
jord og hav, himmel og stjerner, sol og maane, fugle
og fiske, dyr og mennesker og henviser til den ene
sande Gud, som har skapt det hele, naar den ved at
oprulle skapelsesverkets fylde og vælde for vort blik
bøier vore knæ i tilbedelse og andagt for skaperen,
saa skulde dette være nok for det religiøse sind, selv
om de forestillinger om verden, hvorav den betjener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
