- Project Runeberg -  Vort Landbrugs Skadedyr blandt Insekter og andre lavere Dyr /
71

(1900) Author: Sofie Rostrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71

paa tværs, de 5 følgende derimod glatte. De to sidste
Ringe udvides til en Sæk, der bliver mørk af de
gjennem-skinnende Exkrementer, medens den øvrige Del af Kroppen
er smudsig hvid.

I Maj Maaned kommer Oldenborrerne frem af Jorden:
i Begyndelsen af Maaneden, hvis Vejret er mildt, i
Slutningen af denne eller endog i Begyndelsen af Juni, hvis det er
koldt. Uden som Regel at foretage lange Rejser slaar de
sig ned i Træernes Kroner; om Dagen hænger de i de
tynde Grene uden at foretage sig noget, men om Aftenen
sværmer de livligt om og æder graadigt af Bladene: idet
de med Kindbakkerne omfatter Randen, æder de Stykke
for Stykke af Bladet, indtil de til Slut naar ind til
Midtribben. Meget kræsne er de ikke i Valget af deres Føde;
mest ynder de Egeblade, men tager i øvrigt til Takke med
de fleste træagtige Planters Blade og Knopper; Lind, Ælm,
Ask og EI bliver dog sjælden gnavede af dem. Af
Naaletræer hjemsøger de kun Lærk, Ædelgran og unge
Granskud. Urteagtige Planter søger de kun til, naar der ingen
træagtige Planter findes, eller disse alt er afbladede.
Selvfølgelig skades Træerne meget ved at blive afbladede, da
deres Assimilationsevne derved forringes eller helt gaar
tabt; man har ogsaa paavist, at de Aarringe, der dannes
i Oldenborrernes Flyveaar, er meget smallere end de
tilgrænsende; ja unge Træer kan endog dræbes som en Følge
af Afbladningen; Frugttræer giver ingen Frugt hverken i
Oldenborreaaret eller det følgende Aar, da ogsaa Knopperne
bliver ædt. Men dog er Skaden, der foraarsages af
dem for Intet at regne mod de ødelæggelser, Larverne
forvolder.

Faa Dage, efter at Billerne er begyndt at sværme,
finder Parringen Sted. Naar Hannerne kommer frem er
de fuldkommen kjønsmodne; hos Hunnerne derimod er
Æganlæggene endnu ganske unge, hvorfor Sæden
opbevares i Sædgjemmet, og Æggene først befrugtes, naar de
passerer forbi dette. Omtrent 14 Dage, efter at Hunnerne
er komne frem, er Æggene modne, og Hunnerne lader sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:55:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skadedyr/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free