- Project Runeberg -  Vort Landbrugs Skadedyr blandt Insekter og andre lavere Dyr /
63

(1900) Author: Sofie Rostrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63

I Reglen angribes Marken først fra Randen, hvorfor
man bor ploje Forpløjningen ned, hvorved der rimeligvis
vil kunne ødelægges en Del Æg. Man kan da her saa
Ærter, Vikker, Kløver, Kartofler eller andre Planter, der
ikke angribes af Axløberen. Saa snart Kornet er høstet,
maa man bearbejde Marken, dels for at Larverne ikke skal
have unge spirende Planter at leve af om Efteraaret, dels
for at’komme Dyrene til Livs, idet man efter Ploven kan
indsamle dem ligesom Oldenborrelarver. Da Larverne lever
i tre Aar, bør man ikke saa Korn de første Aar paa en
Mark, hvor der har vist sig stærke Angreb. For at hindre
Dyrenes Udbredelse anbefales det at grave en Grøft om det
angrebne Stykke og hælde Kalkmælk i denne.

Skjønt Billen tindes overalt her i Landet og i enkelte
Egne endogsaa er almindelig, optræder den meget sjældent
i saa stor Mængde, at den kan siges at gjøre nogen videre
Skade, og Larven er mærkværdig nok aldrig iagttaget.

Aadselbiller (Silphidae).

Aadselbillerne er flade elliptiske Dyr med et lille
nedadbøjet Hoved, der næsten skjules af det pladeformig
udbredte Forbryst. Følehornene er kølleformede.
Dækvingerne er længdefurede og skjuler hele Bagkroppen.
Naar man rører ved dem, afsondrer de en brun, stinkende
Vædske og anstiller sig som døde. Larverne er
mørkebrune, flade, bænkebideragtige.

Baade Biller og Larver lever sædvanlig af Aadsler og
er derfor nyttige, men flere Arter kan under særlige
Forhold angribe levende Planter og optræder da som
Skadedyr, saaledes den sortglinsende Aadselbille (Silpha
atrata L.), den matsorte Aadselbille( Silpha opaca L.)
og den tværrynkede Aadselbille (Silpha reticulata
F.) o. fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:55:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skadedyr/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free