Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Engene deler man i konstige og naturlige.
Ved konstige Enge forstaaes Ågre, der efter
Besaaening med Gresfro bestemmes til fleeraarig
Gresvext, tjenlig til Ho. Ågre, der for et Par Aar
dyrkes med Foderurter, f. Ex. Klover eller Vikker,
regnes ikke hertil. Om Anlegget af Konstenge er al
lerede handlet i nestforegaaende Afdeling.
Ved naturlige Enge forstaaes saadanne Jordstyk
ker, der, bedekkede med Selvvext af forskjellige Urter
og Gresvexter, bruges til Hoavl, uden nogensinde eller
kun sjelden at opbrydes.
§ 294.
Paa enhver god Eng maae folgende Egenskaber fin
des forenede hos dens Gres og Vexter: 1) at de voxe
i Mengde og frodigt; 2) at de give et godt nerende
Ho; 3) at de komme tidligt frem.
Hvad Verternes Mengde angaaer, da er den sed
vanligen lordbrugerens Hovedformaal, da Mengden
af det Foder, en Gaard kan frembringe, er Grunden
til Qvegets Underholdning og til Gjsdningsfrembrin
gelsen. Men Heras folger dog ikke, at man alene stal
tåge Hensyn paa Mengden af Ho og af den Aarsag
taale de mindre nerende Gresverter. Gresarterne
maae eie de vedste Egenskaber til Kreaturenes Under
holdning og desuden vere dem behagelige.
I Henseende til den anden Fordring af en god
Eng, at den nemlig stal give et nerende Foder, saa
er dette vist en serdeles vigtig Omstendighet», og vi
maae beklage, at vor Kundstad om Verterne i denne
Henseende endnu tildeels er «fuldkommen. Med nogle,
som dyrkes temmelig almindelig i andre Lande, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
