Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Lugt ved Omroren opstiger deraf, er det tjenligt til
Benyttelse.
Der, hvor Mogdyngestederne ere uden Tag og Mog
safterne folgelig fortyndede med en stor Mengde Vand,
afbenyttes Gjodningvandet sedvanligen paa en
meget simpel Maade, da man lader det flyde over ner
meste Eng. Hvor Engen har passende Helding fra
Mogdyngestedet, og hvor Mogdyngevandet, ledet ved
smaae Render, gravet i Jorden, fordeles saameget
muligt, er denne Maade ikke at dadle. Mog safte r
nes Anvendelse paa samme Maade skulde vere ufor
svarlig Odselhed.
§ 205.
At man i Haverne med storst Fordeel betjener sig
af den sterk brendte Gjodste, har formodentlig be
grundet og vedligeholdt Meningen om sammes For
trinlighed fremfor den friste Gjodste, i Almindelighed.
Ligeledes har man erfarer, at visse Sedarter, ligesom
ogsaa visse Jordsmon, ikke fordrage den aldeles friste
Gjodste. Men ihvorvel disse Erfaringer have deres
Rigtighed, ere de dog ikke tilstrekkelige til at bcgrun
de en almindelig Regel for Gjodningens rette Til
stand ved dens Anvendelse. Forstjelligheden af Cli
ma, Jordbund og de Afgroder, man vil frembringe,
gjore Anvendelse af Gjodning i forskjellig Grad af
Forraadnelse nodvendig.
Gartneren betjener sig helst af den sterk brendte
Gjodste, fordi den virker hurtigere, — fordi den friste
Gjodste driver en Deel Vexter altfor hastigt iveiret,
hvorover de blive gule og sygelige, — fordi han kan
gjodste saa ofte, han sinder det for godt, — fordi han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
