Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
"Formedelst de Indvendinger, der gjordes mod den
rene Brak, har man i Skotland gjort adskillige For
ssg paa at avle Brakfrugter, men hidtil uden Held.
Man forsogte at saae Bonner, der sikkerlig ere vel
skikkede til sterke Jorder, da de ere en ypperlig For
beredelse til Hvede. Naar de radsaaes, sette de Land
manden istand til, nogenlunde at holde sin Jord reen,
bedre end det vilde veret ham muligt, nåar denne
Maade ikke brugtes *). Imidlertid kan deres Dyrk
ning ikke forebygge, at Brak jo til visse Tider bliver
fornoden, nåar Jorden under Sedafgroderne er bleven
ureen. Efter Kartoster, som dyrkedes paa en Deel
af en Brakmark, hvor Jordsmonnet var dem gunstigt,
og Moster sterkere end den rene Brak, frembragtes
en mindre Hvedeafgrode end paa den Deel af Brak
ken, som var brakket. Ogsaa vare de folgende
Afgroder paa den brakkede Deel ovcrflodi
gere og Jorden meget renere til Slutning.
Selv i England, hvor Climatet sikkerlig er bedre end
i Skotland, anste mange oplyste Landmend Brak af
og til som nodvendig."
Man behage at legge Merke til, at det Skrift af
Sinclair, hvoraf Anforte er uddraget, er Resultatet af
de fortrinligste engelske og skotske Landmends Erfaringer
i lordbruget.
§ 180.
Al Jord, som for forste Gang underkastes en reen
Brak, ligesom og al sterk lcerraadende Jord, om den
end forhen har veret brakket, bor, nåar Brakningen
paabegyndes, ploies om Efteraaret i den storste Dybde.
") Nadsaaening paa lerede Jorder er «anvendelig i dette
Climat. I. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
